Om mig

Hus & hund blev skabt for at samle min erfaring med rengøring og min interesse for hunde i én service.

Jeg har gjort rent hos både private familier samt små og større virksomheder – og senest i udekørende hjemmepleje, hvor man virkelig lærer, hvor meget et rent og roligt hjem betyder i hverdagen. Jeg ønsker at tilbyde en mere personlig form for hjælp, med tid, kvalitet og fleksibilitet i fokus. For mange er det ikke bare rengøring, men et besøg af et menneske, der lærer dine behov at kende og gør sig umage – hver gang.

Samtidig har jeg altid haft en stor kærlighed til hunde, og hundeluftning er derfor et naturligt supplement til rengøringshjælpen.
Jeg er vokset op med golden retriever og schnauzer – og har i dag selv en bichon havanaise.

Jeg ved, hvor stor en tillidssag det er at lukke nogen ind i sit private hjem – selv når det “bare” handler om rengøring, og især når det gælder ens elskede dyr.

Derfor er hus & hund et enmandsfirma.
Det er altid mig, der kommer i dit hjem og går med din hund – uden skiftende medarbejdere og uden mellemled.
Det giver tryghed, faste rammer og nem kommunikation.

Når du vælger hus & hund, får du en stabil og personlig service, hvor både hjem og dyr er i trygge hænder.

Scroll to Top