Timepris – du booker min tid
375 kr. pr. time inkl. moms
Minimum booking: 1 time
Tiden kan bruges fleksibelt til praktisk hjælp i hverdagen – alt efter dit behov og hvad vi aftaler på forhånd.
Det kan fx være:
- Hundeluftning – eller pasning
- Rengøring
- Praktiske gøremål
- Ledsagelse til ærinder, indkøb eller aftaler
Du køber min tid – opgaverne kan variere inden for den aftalte tid.
Kørsel
Kørsel i forbindelse med opgaver er inkluderet inden for 5 km.
Ved længere afstande tillægges et fast kørselstillæg:
- 5–10 km: 100 kr.
- 10–20 km: 150 kr.
- 20–30 km: 200 kr.
Ved længere afstande aftales prisen individuelt.
Udgifter til offentlig transport afregnes af kunden.
Betaling
Jeg sender en faktura på mail, så du altid har et tydeligt overblik over dato, tid og ydelse.
Fakturaen kan også bruges som dokumentation, hvis du ønsker at indberette relevante timer til SKAT.
Beløbet betales via bankoverførsel eller MobilePay – alt efter hvad der passer dig bedst.
For at jeg kan sende fakturaen til dig, giver du samtykke til, at jeg må bruge din mailadresse til dette formål.
Dine oplysninger bruges udelukkende til fakturering og deles ikke med andre.
Servicefradrag
Rengøring i private hjem kan være omfattet af servicefradraget.
Det betyder, at arbejdslønnen kan trækkes fra i skat, og at hjælpen derfor ofte bliver lidt billigere i praksis.
Fradraget har et årligt loft, som fastsættes af SKAT, og hvor meget du kan benytte, afhænger af dine samlede fradrag i løbet af året.
Indberetning foregår via SKAT, og det er dit eget ansvar at indberette korrekt.
Afbud
Afbud eller ændringer skal ske senest 24 timer før den aftalte tid.
Ved afbud senere end 24 timer før, eller hvis opgaven ikke kan gennemføres som aftalt, opkræves betaling for den aftalte tid.
Ved sygdom eller andre særlige omstændigheder vurderes situationen individuelt.
Skulle jeg blive nødt til at aflyse en aftale, gives besked hurtigst muligt, og der opkræves naturligvis ikke betaling.
